Den danske forsikringshistorie
I dag er forsikring en naturlig del af hverdagen og budgettet for de fleste af os. Men sådan har det ikke altid været. Læs med og lær mere om forsikringens udvikling i Danmark…
Oprindelig opstod tanken om forsikring i det antikke Grækenland og Rom, hvor mange købmænd begyndte at tilbyde en del af deres fortjeneste mod en sikker transport for deres varer. I Danmark var det dog ikke transporten, der var fokus på i første omgang – men derimod bygningsbrandforsikringen.
I 1931 blev Københavns Brandforsikring – det første danske forsikringsselskab, stiftet. At det netop var brandforsikringen, der banede vejen for forsikringsmarkedet i Danmark, skyldes den store brand i København i 1728. Formålet med brandforsikringen var at forhindre, at byen skulle genopleve de økonomiske problemer, som branden havde medført for byen.
Derefter gik det stille og roligt fremad med forsikringsbranchens indtog i Danmark. Den første brandforsikring blev stiftet i 1731 for en gård på Amagertorv 4 i København. I 1761 blev bygningsbrandforsikringen gjort lovpligtig for alle ejendomme i Danmarks købstæder, og gik indtil 1875 under navnet ’Brandforsikringsanordningen for alle købstæder i Danmark’. I 1872 opstod muligheden for en frivillig statslig forsikringsordning for alle landejendomme uden for købstæderne. Denne forsikringsordning kom sidenhen til at omfatte næsten alle landejendomme uden for købstæderne. Omkring 1875 forsvandt statens indblanding i brandforsikringen, og ’Brandforsikringsanordningen for alle købstæder i Danmark’ skiftede navn til ’Købstædernes almindelige Brandforsikring.
Sideløbende med brandforsikringen opstod også et fokus på det vi i dag kender som livsforsikring. Tjenestemænd og andre kunne gennem indskud sikre deres enker økonomisk. Denne ordning blev kaldt for enkekassen. De fleste enkekasser var statsstøttede, og derfor kom der også snart fokus på andre former for livsforsikring.
Det er samtidig værd at bemærke, at forsikringsselskaberne frem til 1970 ikke beskæftigede sig med flere forsikringsområder ad gangen. Det betød, at nogle selskaber tog sig af brandforsikring, og at andre tog sig af blandt andet livsforsikringer eller ulykkesforsikring.
Efter Danmarks medlemskab af det Europæiske Fællesskab ændres forsikringslovene, og fra 1973 oprettes der flere forsikringsselskaber, der udbyder flere former for forsikring.
Bedømmelsesoversigt
Gennemgå denne artikel nedenfor
Artikel anmeldelser
There are no reviews yet. Be the first one to write one.