Vær rigtig dækket, når vandet kommer
Er du korrekt dækket?
Det er ikke sikkert, at du er korrekt dækket, hvis dit hus får vandskader. Oftest er du nødt til at tegne en tillægsforsikring. Det hører ikke længere til sjældenhederne, når vi bliver ramt af massive regnskyl eller orkanlignende storme.
Derfor har forsikringsselskaberne også taget deres forholdsregler og hævet priserne på forsikringerne, skærpet betingelserne og sat selvrisikoen op. Risikoen er blevet større for forsikringsselskaberne, og det kan have konsekvenser for kunderne. Særligt hvis de ikke sørger for at dække sig korrekt, inden det går galt.
Husforsikringen er et standardprodukt, som har en række basisdækninger. Og det er sjældent, at forbrugerne undersøger forsikringspolicen nærmere. Men det kan være farligt at hvile på laurbærrene, for går det galt, så kan det nemlig blive en meget dyr omgang.
Læs forsikringsbetingelserne grundigt
Basisdækningen dækker udstrømning af vand ved defekte rør eller vvs-installationer samt vandskader efter kraftige regnskyl eller skybrud. Så langt så godt. Men det betyder ikke, at du er dækket tilstrækkeligt. For typisk vil basisdækningen ikke gælde ved vand, der trænger ind gennem væggen eller op gennem gulvet. Oftest er forbrugeren heller ikke dækket ved stigning i grundvandet eller kloakvand, hvis ikke denne har tegnet en tillægsforsikring.
Hos Forbrugerrådet anbefaler man forbrugeren at gennemgå forsikringspolicen ekstra grundigt. Ifølge seniorjurist Mads Mølgaard-Brauner så er betingelserne nemlig fulde af undtagelser, som kan komme til at koste forbrugerne store summer, hvis det først går galt.
Fra 2006 – 2011 er antallet af vandskader steget voldsomt, og det forventes, at stigningen er fortsat. På samme tid er vand den største synder i forhold til bygningsskader.
Hos Findforsikring.dk kan du indhente tilbud på din forsikring fra 3 forskellige forsikringsselskaber.
Bedømmelsesoversigt
Gennemgå denne artikel nedenfor
Artikel anmeldelser
There are no reviews yet. Be the first one to write one.