Dyrt at spare ejerskifteforsikringen væk
En ejerskifteforsikring beskytter både køber og sælger, hvis der opstår fejl og mangler, som hverken er beskrevet i elinstallations- eller tilstandsrapporten. Alligevel blev der kun tegnet ejerskifteforsikring i forbindelse med 37 procent af alle bolighandler i 2014. Sammen med 2012 er det den laveste andel siden 2001. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension.
Det er et farligt sted at spare, for du risikerer at blive holdt ansvarlig for eventuelle fejl og manglerKasper Kjems, marketing manager
“Det er et farligt sted at spare, for du risikerer at blive holdt ansvarlig for eventuelle fejl og mangler – og det kan altså blive rigtig dyrt,” siger Kasper Kjems, der er marketing manager hos Findforsikring.
Det er sælgers ansvar at bestille rapporter og komme med et tilbud på en ejerskifteforsikring. Men køber behøver ikke acceptere sælgers oplæg og må gerne selv indhente flere forsikringstilbud.
Huset kostede 570.000 – skaden kostede 1,5 million
Det kan hurtigt blive dyrt, hvis du sparer forsikringen væk. Fx skrev Ekstra Bladet i foråret om en førstegangskøber, der endte med en regning på 1,5 millioner kroner, fordi hun ikke havde tegnet en ejerskifteforsikring.
En familie på fire købte et hus i Nordjylland til 575.000 kroner. Kort efter de flyttede ind, opdagede de en stor revne i soveværelsesgulvet. Skaden var en K1’er og beskrevet som en forskydning i tilstandsrapporten, men en murer fortalte, at den var gal med hele etage-adskillelsen. Med andre ord en alvorlig skade, der ville koste op mod 1,5 million kroner at udbedre.
En ejerskifteforsikring havde højst sandsynligt dækket udgifterne, men familien havde valgt ikke at tegne én, da de købte huset tilbage i 2009.
Læs mere: Sådan får du en god og billig ejerskifteforsikring
Så mange tegner ejerskifteforsikring
2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | |
Nytegnede ejerskifteforsikring | 31.021 | 23.735 | 25.705 | 23.847 | 18.824 | 23.579 | 21.599 |
Solgt fast ejendom | 58.668 | 45.619 | 60.184 | 48.820 | 51.123 | 52.259 | 58.342 |
Andel med ejerskifteforsikring | 52,9 % | 52,0 % | 42,7 % | 48,8 % | 36,8 % | 45,1 % | 37,0 % |
Kilde: Forsikring & Pension, Danmarks Statistik, Finanstilsynet og Sekretariatet for huseftersynsordningen
Bedømmelsesoversigt
Gennemgå denne artikel nedenfor
Artikel anmeldelser
There are no reviews yet. Be the first one to write one.