Hver fjerde hundeejer glemmer ansvarsforsikringen
Hvis du ejer en hund, skal du ifølge loven tegne en ansvarsforsikring. Det koster 3.000 kroner i bøde, hvis hundeejeren ikke har styr på forsikringen.
Alligevel glemmer hver fjerde dansker ansvarsforsikringen, når de indhenter tilbud på en forsikring til deres hund. Det viser en ny stor undersøgelse fra Findforsikring.dk.
En hundeansvarsforsikring er ellers ikke så dyr, og hundeejere vil generelt gerne sikre deres firbenede venner. For eksempel vil fire ud af 10 forsikre hunden mod sygdom, mens en ud af 20 vil have en erstatning, hvis hunden løber bort.
Sådan får du en billigere hundeforsikring
Der er stor forskel på prisen på hundeforsikringer. Men Kasper Kjems, der er marketing manager i Findforsikring.dk, har et råd til, hvordan du får den bedste pris:
”De færreste forsikringsselskaber er interesserede i kunder, der kun vil have en dyreforsikring. Men hvis du samtidig indhenter tilbud på for eksempel en indbo- og bilforsikring, så vil de se dig som en attraktiv kunde – og give dig nogle bedre priser,” siger han.
Sådan vil danskerne forsikre deres hunde
Dækning | |
Ansvarsforsikring | 77,4% |
Sygeforsikring | 39,4% |
Livsforsikring | 6,8% |
Erstatning ved bortkomst | 5,3% |
Uanvendelighedsdækning | 0,2% |
Ved ikke | 4,5% |
Kilde: Findforsikring.dk
Undersøgelse blandt 22.066 danskere, der har indhentet tilbud på en dyreforsikring til deres hund via Findforsikring.dk inden for de seneste to år.
Bedømmelsesoversigt
Gennemgå denne artikel nedenfor
Artikel anmeldelser
There are no reviews yet. Be the first one to write one.